Vores historie

Virksomheden blev stiftet i 1987 af Jørgen Pedersen, der som driftsleder havde årelang erfaring fra fiskeindustrien.

Jørgen Pedersen etablerede Tenax Sild med den helt klare og konkrete ambition at skabe bedre produkter end dem, der blev tilbudt på det eksisterende marked. Kvaliteten skulle være kompromisløs.

Grundlaget var – og er – de fede sild fra de rene farvande mellem Island og Norge. Sildene skulle desuden forarbejdes i hånden af fagfolk, der kunne deres kram, nemlig at udskære fileterne så både udseende og smagsoplevelse blev optimal. Og sådan er det stadig.

Et andet udgangspunkt for Jørgen Pedersen var at skabe en virksomhed, hvor både medarbejdere og kunder kunne være mere end tilfredse.

Starten var vanskelig, for konkurrencen var hård. Men stædig fastholdelse i kvalitetskrav og – niveau gjorde, at markedet for alvor fik øje på Tenax Sild. Og i dag er det sildene fra Tenax Sild, der efterspørges af krævende kunder, både i Danmark og på eksportmarkederne.

Tenax Sild er et ægte familiefirma. Sønnen Michael Pedersen har i dag overtaget virksomheden. Flere familiemedlemmer er ansat i virksomheden og det gør, at også de øvrige medarbejdere betragtes som en del af familien.
Det giver et fælles engagement og en stolthed over at arbejde i en virksomhed, hvor der aldrig slækkes på kvalitetsbegrebet.

 
historie